I en lille landsby på Fyn bor Jens Hansen, manden der har været smed i over 50 år. Han er kendt som den sidste i sit slag, og hans værksted er fyldt med gamle redskaber og minder fra en svunden tid. Jeg mødte ham en solrig eftermiddag, hvor hammerens slag stadig ekkoede gennem gaderne.
En barndom i værkstedet
Jens fortæller med glød i øjnene om sine tidlige år. Allerede som dreng hjalp han sin far med at pumpe bælgen og holde jernet varmt. Det var hårdt arbejde, men det lærte ham disciplin og respekt for materialet. Han husker, hvordan landsbyens bønder kom med deres plove og hestevogne, der skulle repareres.
Personlige historier fra lokalsamfundet
Gennem årene har Jens været vidne til mange forandringer. Han deler en historie om en vinter, hvor han reddede en hel gård ved at smede et nyt beslag til en gammel traktor midt om natten. Det var dengang, folk stolede på hinanden, siger han. I dag kommer folk sjældent, og mange foretrækker maskiner frem for håndværk.
- Reparation af landbrugsredskaber
- Fremstilling af unikke jernporte
- Undervisning af unge lærlinge
Jens har forsøgt at lære sin viden videre, men interessen er svindende. Han viser mig nogle af sine nyeste kreationer, smukke jernskulpturer inspireret af naturen omkring landsbyen.
Refleksioner over fremtiden
Da jeg spørger om fremtiden, sukker han tungt.
Verden ændrer sig, og jeg er den sidste, der husker de gamle metoder. Men måske kan nogen tage over en dag.Hans stemme er fyldt med både stolthed og melankoli. Vi taler om, hvordan dokumentarfotografi kan bevare disse historier for eftertiden.
Jens inviterer mig til at se hans samling af gamle fotos og breve fra kunder gennem tiderne. Det er en skattekiste af lokale fortællinger, der binder generationer sammen.
En dag i værkstedet
Jeg tilbringer hele dagen med at observere hans arbejde. Lugten af varmt metal og lyden af hamre skaber en unik atmosfære. Jens arbejder langsomt og præcist, som om hver bevægelse er en del af en større fortælling om dansk landliv.
Da solen går ned, takker jeg for interviewet. Jens smiler og siger, at han håber, historien kan inspirere andre til at værdsætte de gamle håndværk. Det er interviews som dette, der minder os om vores rødder i lokalsamfundene.